Bjergene er forbundet med Alperne via de Dinariske bjerge, og de er kun adskilt fra Karpaterne på grund af Donau. Navnet Balkan stammer formentlig fra et tyrkisk ord for "bjerg". På bulgarsk hedder kæden Stara Planina = "Gamle Bjerg".
Bjergkæden begynder ved Timokfloden nær grænsen til Serbien. Derefter deler den sig i mange kæder over et forløb på mere end 500 km og når 2.376 m med Botevs top. Bjergkæden slutter brat ved Kap Emine på Sortehavets kyst. Der er ca. 20 bjergpas, hvoraf Shipkapasset er det mest kendte - nogle af de mest dramatiske og berømte slag i Bulgariens historie blev udkæmpet omkring passet.
I bjergområderne er man i gang med at udvikle skisportcentre, og i sommertiden kan vandrere følge velafmærkede ruter gennem bjergene. En række byer og landsbyer tilbyder behagelige vilkår til afslapning, aktive ferier, bjerg-, økologisk- og balneologisk turisme. Bulgariens geografiske center – Uzana - ligger i området, 22 km mod sydvest for Gabrovo.
Man kan være interesseret i at besøge flotte byer som Elena, Veliko Tarnovo, Ribaritsa, Teteven, Troyan, Tryavna, Etropole, Shipkovo m.m. Eller kan turisterne tage til natursteder som Saeva Dupka grotten, Iovkotsi dæmningen, den nationale park Central Balkan samt reservaterne Boatin og Tsaritchina, hvor en enestående naturskat af talrige planter og dyr arter bevares. Mange gæster kan foretrække at besøge historiske og kulturelle steder som Etropole klostret, Troyan klostret, Plakovski klostret, Kapinovski klostret, Shipka passet, Bozhentsi kompleksen, frilandsmuseet Etara, Sokolski klostret, Dryanovski klostret m.fl.Se mer
Etropole er en by i det vestlige Bulgarien, som ligger på de nordlige skråninger af Balkan Bjergene i dalen ved Malki Iskar floden, 80 km fra Sofia.Vartegn: Den osmanniske administrative bygning, opført i 1853 – 1870, er i den typiske arkitektoniske stil fra den bulgarske nationale opvækkelses periode. Bygningen husede Medzhlis – den lokale byrådsforsamling under det osmanniske herredømme, senere var der her den bulgarske byadministration og nu findes der det historiske museum. 
Urtårnet blev bygget i 1710. Først gjorde det ud for et observations og forsvarstårn. Det er bygget af flodsten og er 20 m højt i alt. Det blev bygget om til et urtårn i 1821. Uret virker stadigvæk. Arnaudovs huset er et hus på to etager med en bred terasse. Bygningen er et arkitektonisk og kulturelt monument fra det 19.århundrede. På anden etage findes der en udstilling af det historiske museum, som forestiller byens levevis i det 19.århundrede. Den første etage huser den kulturelle medarbejderens klub. St. Ærkeengel Mikkel kirken blev først nævnt i det 17.århundrede. Dens nuværende udseende dateres fra 1837. Altars døren (kaldt de kongelige dører) og biskoppens trone er et flot kunstværk.
Etropole klostret ”Den Hellige Treenighed” ligger i udløberene af Cherni Vrah (sort) bjergtoppen i Balkan bjergene, ca. 5 km fra Etropole byen. Det er bygget på nogle kalkklipper og derfra kommer måske klostrets øgenavnet ”Varovitets” (Kalk Klostret). Omgivelserne er perfekte til en fornøjelig ferie i friluften og til en behagelig afslapning. Ifølge en teori går klostret helt tilbage til perioden af det Andet Bulgarske Rige. Under det osmanniske herredomme blev klostret forladt og ubeboet i løbet af århundreder. I slutningen af det 16.århundrede blev klostret restaureret og klostrets kirken blev genopbygget i 1682. Nu er der fredet i klostret mange værdifulde ikoner, forgyldne relikvieskriner og to ornamenterede sølvkorser. Klostrets kirken ”Den Hellige Treenighed” har bevaret sin nuværende udseende siden 1858 og den er overvejet et bemærkesesværdigt monument af den bulgarske arkitektur fra renæssance perioden.
Golyam Izvor landsbyen (Det store udspring) ligger på de nordlige bjergskråninger af de maleriske Teteven Bjerge, på bredden af Oselna floden. Afstanden fra Sofia er 85 km og fra Teteven byen – 15 km. 
Der er velplanlagte trekking og cykelruter i området. Foruden den fredede biovariation og de herlige natursteder, er der også berømte historiske og kulturelle mindesmærker tæt ved landsbyen. De mest interessante er: Glozhen Klostret (fra det 13.århundrede), Teteven byen, Morovitsa og Saeva Dupka grotterne, spa feriestedet Shipkovo, natur reservaterne Boatin og Tsaritchina. I selve landsbyen kan man besøge to museer – Shkoloto, der før var den gamle skole, restaureret i 1972, og Vassil Levskis museums-huset.
Teteven er en by, der ligger på bredden af Vit floden, i udløberene af Stara Planina Bjergene i den nordøstlige del af Bulgarien. Afstanden fra Sofia er 118 km, fra Lovech – 74 km og fra Troyan – 60 km. Byen blev første gang nævnt i en skriftlig papir fra 1421. Byens navn kommer fra familien af en vis Tetyo (Tetyovs familie), der bosatte sig i området og grundlagde byen. 
Den var en blomstrende by i det 16. og 17. århundrede, men i 1801 blev Teteven angribet og plyndret af tyrkiske grupper, der brændte og ødelagde byen. Kun 4 huse var uskadt ud af de 3000 huse. Senere blev byen meget aktiv i våbenkampen for den bulgarske selvstændighed i det 19.århundrede og den oprettede et revolutionær komite af Vasil Levskis organiseret oprørsnetværk.Blandt byens vartegn, som turisterne kan have interessere i at se, er: det historiske museum, St. Ilia klostret, Alle Helgene Kirken, som er 31 m lang, 14 m bred og dens mure er 1.5 m tykke. Museumshusene er bemærkelsesværdige: Bobevs, Hadzhi Ivans og Iorgos husene. Teteven er kendt for sin blomme brandy. Hvert år i begyndelsen af mai måned finder der det største mountainbike kapløb sted på Balkan halvøen. Om sommeren finder der også i Teteven en stor skak turnering sted, en af de største begivenheder i Bulgariens skak kalender.
Et af de mest interessante bjergklostre er Glozhen Klostret, der ligger 2 km væk fra 
Glozhene landsbyen. Det ligger på et utilgængeligt sted – en høj stenterrasse, som er særskilt fra omgivelserne med stejle og vertikale klipper.I slutningen af det 18. århundrede og i begyndelsen af det 19. århundrede udviklede klostrets brødre en stor og vigtig belærende klogskab. Klostret er kendt for sin ikon ”St. Georgi Pobedonosets”, som blev bragt dertil af prins Glozh, og for Kievs evangelium fra 1716. Frihedsapostlen Vasil Levski besøgte klostret mange gange, den første gang var i 1869. I dag er Vasil Levskis skjulested restaureret i klostret.
, som er landsbyens symbol (Ribar på bulgarsk betyder fisker). Ribaritsas charme består af de talrige små hyggelige huse og villaer. De er næsten tabt i grønne planter og blomster, og de tilbyder fred og ro samt muligheden for en at føle den enestående og ægte stemning og hygge af den bulgarske landsby. Her i Ribaritsa lever traditionerne stadigvæk. Gamle vandmøller virker stadig, den berømte Ribaritsa rakia (en slags alkoholisk drik) laves lige føre dine øjne, husmødrene laver lækker marmalade af vilde bær og de gamle landmænd fremstiller stadigvæk den velkendt balkanske saltvand ost, lavet af både får og gede mælk. Den mest interessante forlystelse i Ribaritsa landsbyen er den vilde natur af den nationale park Central Balkan samt en af dens ni grønne perler – biosfære reservatet Tsaritchina. Det er en stor nydelse for gæsterne at gå rundt i landsbyen med turisttoget eller at leje en cykel for at cykle til stedet hvor den bulgarske helt Georgi Benkovski blev drabt og hvor i dag findes der et monument til ære for ham. Imens man cykler kommer man forbi den romerske bro ovenpå Kostina floden, de gamle romantiske små landsbyer Bryazovo og Goriunovo. Man kan klatre op til Yakova grotten. Eller kan man nyde retro køreturen i et cabriolet, opleve et fotosafari med et udflugt og medbragte mad i skoven, melde sig ind i vandreturene anføret af en professionel bjergguide, fange fisk og nyde den lækre fisk mad bagefter.
Saeva dupka grotten blev opkaldt efter to brødre Seyu og Sayu, der plejede at skjule dem fra tyrkerne under det Osmanniske Rige. Grottens første sal hedder Kupena. Midt i salen rejser der sig en enorme stalakton, som ligner en høhæs i besøgendes øjne og det kommer navnet af salen fra. Den anden sal – Srutishteto (ruinerne) blev dannet under et jordskælv. Salen er dækket af stenstykker, nogle af dem er 3.2 m høje. Der er også tre andre utrolige saler i grotten – Harmanat, Beliyat Zamak (det hvide slot) og Kosmosat (Rummet). Harmanat salen har en usædvanlig akustik. Mange berømte sangkorer har synget her. Enhver, som har besøgt Saeva Dupka, siger at grotten ligner en herlig drøm eller eventyr.
Boatin reservatet blev grundlagt i 1948. Det er optegnet på UNESCOs programet ”Mand og Biosfære”. Det stammer fra udløberne af Baba bjergtoppen og på Cherni Vit landsbyen og dækker et areal på ca. 16 m². 
Her finder man det mystiske kongerige af bøgetræer - nogle af disse træer er 170 op til 220 år gamle og deres stammer er mere end 40 m høje. Fuglevariationen er enorme – en række sangfugle samt næsten alle slags af de bulgarske spætter er repræsenteret. De fleste arter er inkluderet i den bulgarske røde bog. Mellem den høje granskov, beskytter de spredede maleriske klipper for det største bulgarske rovdyr – den brune bjørn, en fast beboer i Boatin.
Tsarichina er det 3. største reservat i den nationale park ”Central Balkan”. Det blev erklæret til et reservat i 1949. Reservatet freder et selvforsørgende økosystem og er optegnet på UNESCOs programet ”Mand og Biosfære”. Det dækker et areal på 33 m². Enhver som går igennem den århundrede gamle ædelgranskov ved Ribaritsa på vejen til Vezhen hytten, bliver henrykt over den smukke udsigt. De fremherskende skove her er bøgetræer og ædelgran-bøgetræs skove. Det klippefyldte og utilgængelige terræn for Tsaritchina naturereservatet sikrer overlevelsen af flere end 600 plante arter, 23 af dem er truet af udryddelse og de er optegnet i den bulgarske røde bog. Blandt dem er der den europæiske engblomme og narcis-blomstret anemone. Der er flere end 60 fuglearter, som bygger rede i reservatet. Foruden de dygtige sangere – finkerne og drosslerne – er dag rovfuglene og uglene de talrigeste fugle her. Ligesom i alle reservaterne i de Centrale Balkan Bjerge er den brune bjørn den retmæssige hersker i Tsaritchina. Man finder også ulve, røde dyr, vildsvin, rådyr, skovmår, husmår, vildkatte, sorte spætter m.fl.
Shipkovo landsbyen er et kursted, som ligger på de nordlige skråninger af de Centrale Stara Planina Bjerge, kun 20 km vest for byen Troyan og ca. 47 km mod sydøst for byen Teteven. Landsbyen er beliggende i dalen ved Razhdavets floden. Shipkovo fik sit navn fra de første beboere i området fordi ifølge legenden var landsbyen helt omgivet af hybenroser (ordet for hybenrose på Bulgarsk er ”shipka”). 2 km fra Shipkovo findes ”Shipkovski minerale bade”. Mineralvandet har en temperatur på 21°C til 24°C og det er passende til behandling af funktionelle sygdomme af nervesystemet, højt blodtryk, underlivs- og tarm-, nyre- og urologiske sygdomme. Der forefindes en klinik til balneologisk behandling og fysioterapi, hoteller med egne svømmebassiner, og en række ferie faciliteter. Jægere fra Bulgarien og udlandet er også meget velkomne her. På landet ved siden af Shipkovo vil de finde dyr, vildsvin, kronhjort, bjørn, ulv og flere rovdyr. Steneto reservatet, inkluderet i UNESCOs programet ”Mand og Biosfære”, og Kozya Stena reservatet, grundlagt for at frede den sjældne blomst edelweiss, ligger tæt på Shipkovo landsbyen.
Troyan er en by i det centrale Bulgarien, som ligger 160 km nordpå fra Sofia, 60 km østpå fra Teteven og 70 km sydpå fra Pleven. Beli Osam floden strømmer igennem byens hjerte. Navnet Troyan kommer fra den oldtids romerske vej Via Trayana, der forbinede Donau floden med Ægæiskehavet i de 1.-2. århundreder e.Kr. I den første halvdel af det 19.århundrede blomstrede der en række håndværke i Troyan. Det mest fremtrædende af dem var lervarer fremstilling. Efterhånden sat det i gang oprettelsen af den enestående Troyan skole for keramik. Bemærkelsesværdige vartegn i byen er Nunki kompleksen og St. Paraskeva kirken, begge to bygget i den første halvdel af det 19. århundrede. Meget interessante er også det tyrkiske rådhus; byens kunstgaleri ”Sereks Huset”; den arkitektoniske ensemble på Vasil Levski gaden, ved siden af Markos broen og langs Tsar Kaloyan gaden; Ivan Hadzhiiski huset; de gamle huse i Popishka og Drianska bydele. Folkhåndværker og kunstindustri museet ligger i Troyans center. Det huser en herlig samling af keramik, træskærervarer, ikoner, kunstlige metalvarer, folkelige dragter og vævet stof. De ældste eksponenter går helt tilbage til det 10.-9. århundrede f. Kr. Fremstillingen af højt vurderet blomme rakia (en slags typisk bulgarsk alkoholisk drik) er blevet en del af den lokale kultur. I forbindelse med dette finder der sted i byen den årlige festival af blommerne i slutningen af september. Der er et talrigt nummer af deltagerer som smager rakia og der finder også sted en konkurrence for hjemmelavet rakia. Blomme rakia fra Troyan har opnået en national og international akklamation på vigtige udstillinger.
Klostret ”Uspenie Bogorodichno” (Marias Himmelfart) eller mest kendt som Troyan klostret er det tredje største kloster i Bulgarien, som ligger på bredderne af Cherni Osam floden, 10 km mod sydøst for Troyan byen. Det blev bygget i ca. 1600 og i dag er det et populært rejsemål. Den nuværende klosterkirke (1835) er et bemærkelsesværdigt monument af den bulgarske kirke arkitektur. De udsmykkede interiør og eksteriør af kirken blev malet mellem 1847 og 1849 af Zahari Zograph, en populær bulgarsk kunstmaler fra perioden, der malede også den centrale kirke i Rila klostret. En række af de kunstlige ”sædelige og sociale eksperimenter” på dette tidspunkt som Dommedagen og Livets hjul blev reproduceret i klostret. Troyan klostret har været også hjemstedet af en af de helligeste ikoner i den bulgarske ortodokse tro – Bogoroditsa Troeruchitsa (Moder af Gud med de tre hænder). Ikonen er enestående fordi Maria har tre hænder lavet af sølv. Ikonens oprindelse er ukendt men man kan høre mange historier om ikonen, nogle af dem medfører mirakler. Kirken blev bygget på en stor gård omgivet af boligbygninger på tre og fire etager i den typiske bulgarske design fra de 18.-19. århundreder. Gæsterne kan se her en museumssamling, Vassil Levskis skjulestedet, et værelse i Troyans folkelige stil fra perioden af den nationale opvækkelse, Kong Boris III’s værelse, en rigelig samling af gaver of kirkeplader. Der er også indkvarterings muligheder til besøgendes rådighed.
Gabrovo er en by i det centrale nordlige Bulgarien, som ligger i udløberene af de centrale Balkanbjerge, i dalen af Yantra floden. Byen er kendt som en international hovedstad for humor og satire, samt er bemærkelsesværdig for sin bulgarske nationale oprindelige arkitektur. Gabrovo er den længste by i Bulgarien, som strækker sig på mere end 25 km langs Yantras breddene, dog er den kun 1 km bred på nogle steder. 22 km mod sydvest for Gabrovo findes det geografiske center af Bulgarien – Uzana.
Ifølge legenden blev Gabrovo grundlagt af en ung grovsmed, der hed Racho. Ved siden af hans hus voksede der en avnbøg (gabar på bulgarsk) og sådan fik bopladsen sit navn. Gabrovos beboere er vitterlige for deres enestående humoristiske sans, pengebesparelse og forhandling. Deres vittigheder angår deres nærighed og konkurrencen med nabobyen Sevlievo. Vartegn i Gabrovo inkluderer Humor og satire huset, en udstilling af traditional lokal humor kunst; Aprilov Gymnasiet – den første bulgarske verdslige skole, grundlagt i 1835; Marias Himmelfart kirken m.m. Tæt på Gabrovo finder man arkitekturreservatet Bozhentsi, den etnografiske kompleks Etara, Dryanovo klostret og Sokolski klostret.
Den arkitektonisk – etnografiske kompleks Etar (sædvanligvis kaldt Etara) er et friluftsmuseum, beliggende 8 km sydpå fra Gabrovo i det nordlige Bulgarien. Museet repræsenterer de bulgarske skikke, kultur og håndværk. Det spænder sig over et areal på 7 ha og består af 50 objekter, som inkluderer bl.a. vandanlægge og huse med håndværkers værksteder knyttet til. Museets bygningen begyndte i 1963. 
Kompleksen blev åbent i 1964. Parken byder på bulgarske renæssance huse på to etager og med vinduesfordybninger; et urtårn og et smukt pyntet hus med 21 vinduer. Lokale håndværkere bruger oprindelige redskabe og følger de gamle traditioner for at repræsentere ca. 20 oldtids lokale håndværk som træskærerarbejde, pottemagerindustri, kobbersmed håndværk, pelsværk, håndarbejde, bageri m.m. Der er souvenir butikker og en række restauranter. Gæster fra hele verden kommer for at besøge kompleksen året rundt og især når årlige kristne fester som Palmesøndag og Påske fejres i parken.
Sokolski klostret er et bulgarsk ortodoks kloster, som blev stiftet i 1833. Det var opkald efter sin grundlægger Yosif Sokolski. Det er beliggende 15 km mod sydvest for Gabrovo på de nordlige skråninger af Balkanbjergene, kun få kilometer fra Etar. I begyndelsen blev der bygget en lille træ kirke i 1833. i de følgende år blev der opført flere bygninger med den økonomiske støtte af folket fra Gabrovo og området. Klostret har en stor gård, omgivet af bolig- og offentlige bygninger. I gårdens center i 1865 byggede mester Kolyu Ficheto et stort stenspringvand med otte vandhaner. Klostret spillede en vigtig rolle under April Oprøret i 1876. Sokolski klostret blev erklæret et historisk sted i 1973.
Dryanovo klostret er et fungerende bulgarsk ortodoks kloster, som ligger i dalen af Andaka floden i Bulgariens centrale del, kun 5 km fra byen Dryanovo. Det blev grundlagt i det 12. århundrede under det Andet Bulgarske Rige og det er viet til Ærkeengel Mikkel. Klostret blev brændt ned og plyndret af tyrkerne to gange under det Osmanniske herredømme over Bulgarien, men det blev restaureret på sit nuværende sted i 1845. Klostret var stedet til få slage under April Oprøret i 1876. I dag er Dryanovo klostret et helligt sted, et monument med en national og historisk betydning samt et sted som tiltrækker mange turister.
Bacho Kiro grotten ligger 5 km vestpå fra byen Dryanovo, kun 300 m fra Dryanovo klostret. Den er indesluttet i de fortræffelige kløfter af Andaka og Dryanovo floderne. Den første turist kom ind i grotten i 1938, to år før grotten fik sit nuværende navn. Grotten er et labyrint af gallerier og korridore på 4 etager med en længde på 3 600 m i alt, 700 m af grotten er tilegnet turisternes forlystelse.
Shipkapasset er et pas som ligger i godt 1300 meters højde i den bulgarske del af Balkanbjergene. Passet var skueplads for voldsomme kamphandlinger under den russisk-tyrkiske krig i 1877-78. I dag er der et stort monument bygget til minde om de bulgarske og russiske soldater, der gav deres liv til Bulgariens frihed. Monumentet er et stentårn på 31.5 m. En kæmpestor bronze løve, som er 8 m lang og 4 m høj, står ovenpå tårnets indgang. Der er også en figur af en kvinde, som repræsenterer sejren over de tyrkiske styrker. En marmor sarkofag med knoglerne af russiske og bulgarske soldater findes på den første etage. Der er fire etager til, hvor man kan se adskillige levninger i forbindelsen med krigen. På tårnets top afsløres der en flot udsigt af Shipkapasset og området.
Bozhentsi er en lille hyggelig landsby samt et arkitektonisk reservat i det centrale nordlige Bulgarien. Landsbyen ligger midt i Balkanbjergene, 15 km østpå fra Gabrovo og lige mod nord for Shipkapasset. Den er bemærkelsesværdig for sin velbevaret bulgarske nationale oprindelige arkitektur og historie og derfor er den et populært rejsemål i området. Landsbyen Bozhentsi blev erklæret et historisk og arkitektonisk reservat i 1964 og den er en del af UNESCOs kulturelle monumenter. Det er absolut forbudt at bygninger, som ikke passer sammen med landsbyens stil, bliver opført. Betegnende indslag af Bozhentsis arkitektur er husene på to etager og med veranda, det stenbeklædte tag, kaminen på hjørnet og den træudskårede loft. Gadernes brolægning i landsbyen er kun rullesten. Profet Iliya kirken blev bygget i 1835. En klasse skole blev bygget i 1872 tæt på landsbyens indgang. I dag er den et galleri. En romersk bro ligger østpå fra landsbyen og en skovsti, som fører til Tryavna, begynder på den anden side.
Tryavna er en by i det centrale Bulgarien, som ligger på de nordlige skråninger ag Balkanbjergene, i dalen af Tryavna floden, nær Gabrovo. Afstanden fra Sofia og Varna er 245 km, fra Plovdiv – 170 km, fra Bourgas – 219 km. Byen er berømt for sit tekstilindustri og sin typiske nationale oprindelige arkitektur. Man kan se her 140 kulturelle monumenter, museer og udstillinger. Blandt vartegnene, som turisterne ikke kan gå glip af, er: byens torv, kaldt Kaptajn Diado Nikola, med urtårnet daterende fra 1814; ”kivgireniyat” broen ovenpå floden bage urtårnet; St. Ærkeengel Mikkel kirken fra det 12. århundrede, som rejser sig i byens center; Raikovs huset med sin etnografiske udstilling; Daskalovs huset, bygget i 1808, som er i dag et museum for træudskåring- og ikon maleri kunst; Petko og Pencho Slaveikovs huset, som findes i den gamle del af byen og præsenterer en udstilling af de to forfatteres arbejde; Ikon-maleri og træudsårings museet med en samling af flere end 160 oprindelige ikoner findes i Tsars kapel. I dag er byen et rejsemål som foretrækkes af mange turister, der finder også i Tryavna moderne hoteller, private villaer, restauranter og kroer. Der er en kunstskole i Tryavna hvor man kan lære ikon-maleri håndværket eller træskærerarbejde. 20 km østpå fra Tryavna er Voneshta voda kurstedet beliggende, som er velkendt for sine helbredende minerale kilder.
Veliko Tarnovo er en by i den centrale del af det nordlige Bulgarien, beliggende ved bredden af Yantra floden, som tiltrækker mange turister med sin enestående arkitektur. Den maleriske by ligger 241 km mod nordøst for Sofia, 228 km mod sydvest for Varna, 192 km mod nordøst for Plovdiv, 224 km mod nordvest for Bourgas, 46 km fra Gabrovo og 42 km fra Tryavna. Den historiske del af byen, der var Bulgariens hovedstad under det Andet Bulgarske Rige, ligger på tre høje – Tsarevets, Trapezitsa og Sveta Gora. Veliko Tarnovo var stedet, hvor brødrene Assen og Peter erklærede afslutningen på det byzantiske herredømme over Bulgarien i 1187 og byen blev proklameret hovedstad for det genoprettede bulgarske rige. Veliko Tarnovo blev hurtigt til det stærkeste bulgarske fæstnigsværk i Middelalderen mellem det 12. og det 14. århundrede og til det vigtigste politiske, økonomiske, kulturelle og religiøse center for riget. Byen blev erobret af osmannerne den 17. juli 1393 og fik sin frihed den 7. juli 1877 under den Russisk-tyrkiske krig (1877 – 1878). Den 17. april 1879 sammenkaldtes den Nationale Forsamling i Tarnovo for at ratificere statens første forfatning, kendt som Tarnovo Forfatningen. Tsar Ferdinand Saxe-Coburg Gotha valgte St. 40 Martyrer kirken i Tarnovo som stedet hvor Bulgariens selvstændighed blev erklæret den 22. september 1908. 
Veliko Tarnovo er i dag et primært rejsemål i Bulgarien. Byen bryster sig af en række historiske monumenter og vartegn som Tsarevets slotsruiner på højen med samme navn, og Trapezitsa – den anden fæstning i den indre by på den højre bred af Yantra floden. Andre bemærkelsesværdige steder er: St. Dimitar Kirken (hvor de bulgarske konger Assen, Peter og Kaloyan blev kronet); St. 40 Martyrer Kirken; de talrige bygninger fra den bulgarske opvækkelse perioden med deres typiske arkitektur som Huset med aberne, Petko Slaveikovs huset; Kokona (stor dame) Anastasias huset; Stambolovs khan (kro); Samovodska charshia (et gammelt marked med fredede værksteder fra det 19. århundrede); en række museer; Kolyu Fichetos imponerende domkirke Marias Fødsel, bygget i 1844; Assen Familiens monument, Moder Bulgarien monumentet, Stambolovs broen m.fl.
Tsarevets er en middelalderlig fæstning, som ligger på højen med det samme navn i Veliko Tarnovo i det nordlige Bulgarien. Den gjorde det ud for den primære fæstning for det Andet Bulgarske Rige og for den stærkeste skanse fra 1185 til 1393, som husede det kongelige og det patriarkalske palads. I dag er den en stor turist atraktion. Komplekses rekonstruktion begyndte i 1930. Hele fæstningen er omgivet med tykke mure (op til 3.6 m tykke) og den blev betjent af tre låger. Hovedlågen var på højens vestligste punkt, på et smalt klippemassiv, og har en vindebro. Den anden låge findes 18 m fra den første, og den tredje, som eksistirede indtil 1889, er 45 m henne på muren. 
Paladset står på højens centrale og jævne del, som var et lukket kompleks, omgivet med befæstede mure, to tårne og to indgange. Der findes i paladset en tronsal, en slotskirke og en kongelig afdeling. På højens øverste del ligger patriarkatet. Baldwins tårnet, en moderne rekonstruktion af et middelalderligt tårn, blev bygget i 1930 i den sydøstlige del af fæstningen. Det rejser sig på stedet hvor det oprindelige middelalderlige tårn lå, og hvor den latinske kejser Baldwin I fandt sin død som fange af den bulgarske tsar Kaloyan. Arkæologerne har fundet resterne af 400 beboede bygninger, flere end 22 kirker og 4 klostre på Tsarevets højens skråninger. Den audiovisuelle forestilling ”Sound and Light” er en atraktion, som vises om natten, og som bruger tre laser lys, spraglede lys, dramatisk musik og kirkeklokker for at fortælle historien om Tarnovos fald til osmannerne samt vigtige momenter fra Bulgariens historie.
Arbanasi er en malerisk landsby i det centrale nordlige Bulgarien, stillet på et højt plateau 4 km mod nordøst for byen Veliko Tarnovo. Den er kendt for sin rigelige historie og et stort tal af historiske monumenter – gamle kirker som Kristis fødsel kirken (det 15. – 17. århundrede), St. Ærkeengler Mikkel og Gabriel (det 16. – 18. århundrede), St. Georgi kirken (det 17. århundrede), St. Atanasii kirken (det 17. århundrede); og forbilleder for den bulgarske oprindelige arkitektur fra det 18. – 19. århundrede som Konstantsalievata hus (det 17. århundrede) og Hadzhi Iliyas hus (det 17. århundrede). Alt dette har gjort landsbyen til et populært rejsemål. Arbanasi blev erklæret et arkitektonisk reservat og optegnet på UNESCOs liste af umistelige verdensarv. Tæt på lansbyen ligger to aktive klostre fra det 17. – 18. århundrede – St. Nikolai og Marias Himmelfart.
Elena er en bulgarsk by i de centrale dele af Stara Planina (Balkan) bjergene på 300 m..o.h., som ligger 42 km mod sydøst for Veliko Tarnovo, 280 km fra Sofia og 230 km fra Varna. Området er et populært bjergferiested kendt for sit typiske lokale kogekunst. Der er nogle fredede arkitektoniske ensembler, som går helt tilbage til perioden af den Bulgarske nationale opvækkelse og som består af ca. 130 gamle huse. Mur-til-mur bygninger danner interessante gade silhoueter. Byens vartegn inkluderer en gammel skole, grundlagt i 1848, ved navnet Daskalolivnitsa, hvor de nyankomne lærere blev uddannet (i dag er der en permanent museum udstilling); St. Nikolai kirken fra det 16. århundrede med sine værdigfulde freskoer og ikoner, og Marias Himmelfart kirken, som udelukkende er bygget af sten (1837). Urtårnet, der har en oldtids urmekanisme (1812), rejser sig på byens højeste punkt. Ilarion Makariopolskis museums huset er det mest interessante af alle gamle huse i Elena. Popnikolovs huset blev bygget i 1830. Kamburovs kro var en offentlig bygning og en kro i den bulgarske renæssance. Razsukanovs husene er fem i alt, bygget under det samme tag. Der er et kunstgaleri med en værdigfuld oldtids ikon samling i Yordan Hadzhipetkovs huset. I udkanten af Elena ligger Kapinovski klostret og Plakovski klostret.
Plakovski klostret St. Profet Ilia ligger i nærheden af Plakovo landsbyen, 18 km sydpå fra Veliko Tarnovo. Klostret er beliggende ca. 2 km fra Kapinovski klostret og de to er kendt som tvillinger-klostrene. Klostret, som hæver sig højt som et middelalderligt slot, blev grundlagt under det Andet Bulgarske Rige og det blev ødelagt da Bulgarien blev erobret af tyrkerne. Klostret blev renoveret i det 15. århundreede (1450). Klostret er en kompleks som består af en kirke, bolig- og landbrugs bygninger. Kirken er et enestående monument af den bulgarske religiøse arkitektur. Ovenpå indgangslågen malede der en ukendt kunstværker et herligt billede af St. Profet Ilias himmelfart, samt donorers indskrifter. Den højst værdifulde ikon ”Kristus – store prælat med 12 apostler”, malet af Zahari Zograf i 1845, er bevaret i kirken. I 1856 byggede Kolyu Ficheto de store boligbygninger samt kirketårnet som er 25.90 m højt. I dag er klostret, som er aktivt stadig, et værdifuldt monument af den nationale kultur.
Kapinovski klostret ligger 24 km mod nordvest for Elena byen, på stranden af Veselina floden. Klostret blev grundlagt i 1272. I begyndelsen af det Osmanniske herredømme blev klostret forladet. Det var i det 18. århundrede da blev klostret restaureret. Klostrets dagbog, en træudskåret frise og biskoppens udskæret trone er fredet fra den tid. I 1835 blev opført en new kloster kirke uden kuppel. Et stort bygningsværk begyndte i 1865, som varede 8 år. Der blev bygget nye huse på to etager. Deres ydre mure er 8 m høje og 1.5 m brede. Sådan ser klostret ud meget imponerende ligesom en middelalderlig fæstning. Der er en herlig trsudskåret ikonostasis fra det 18.århundrede i klostretskirken samt nogle meget interessante ikoner - ”St. Ilia på en stridsvogn” og 12 scener fra hans liv, ”St. Dimitar på hesten” og 12 scener fra hans liv, ”Den velsignet jomfrues indstilling”, ”Jomfrue Maria med profeterne”, ”Kristus med apostlerne” m.fl. Alle dem går helt tilbage til det 18.århundrede.