Pamporovo / Rodopibergen

Rodopibjergene er de ældste på balkanhalvøen, hjemsted til nogle af de smukkeste fyrreskove. Landskabet er en vidunderlig blanding af bløde bakker og frodige dale. I området er 70 % af verdens mineraler til at finde, samt 600 grotter som står klar til udforskning. Den højeste top er Goljam Perelik (2191m o.h.). Egnen er rig på små landsbyer og flotte byer som Trigrad, Kosovo, Dedevo, Shiroka Luka, Smolyan, Chepelare, Pamporovo sportsstedet og fantastiske naturfænomener som grotterne Jagodina, Djævlens hals, Uhlovitsa, klippebroerne ”Skalnite mostove” og ”Chudnite mostove”, de trakiske helligdomme Belentash og Perperikon m.m. Bulgariens 2.største kloster Bachkovo ligger ligeledes i Rodopibjergene. De daglige vandreture er overkommelige og giver en ægte oplevelse af, hvordan de lokale har levet i pagt med naturen de sidste mange hundrede år. Plante- og dyrearter, som har været forsvundet fra det meste af Europa i årtier, stortrives i den fantastiske natur i Rodopibjergene. Her er uberørte skove, grønne floder og mægtige rustrøde klipper. I oldtiden inspirerede disse fascinerende bjerge de gamle romerske digtere. Området blev således opkaldt efter den berømte sanger Orfeus, hvis røst ifølge sagnet tæmmede de vilde dyr og fik klipperne til at skælve.Se mer